Anbefal denne sidePrint denne side

Vækstbetingelser

Klima

Som det ses af Figur 2-4 er nedbøren fra maj til oktober ved ejendommen forholdsvis lav, nemlig mindre end 350 mm. Dette er af stor betydning bl.a. for træartsvalget idet, at det er i denne periode vandbehovet er størst for træerne. Med havets forholdsvise nærhed er risikoen for sen natteforårsfrost ikke så stor. Det er dog vigtigt at bemærke, at der kan være enkelte "frosthuller" hvor kolde frosttåger samles. Bl.a. skal navngivningen af området "Sibirien" være foretaget ud fra, at der i dette område er specielt lave temperaturer. Overordnet set er skoven dog ikke plaget af forårsnattefrost, hvilket ses af nykulturer af sitka, douglas og rødgran, som alle karakteriseres som stærkt eller noget følsomme for forårsnattefrost.

Figur 2-4. Oversigt over nedbør og risiko for natteforårsfrost.

Med sin østlige placering i landet, og beliggenhed som en del af et større skovkompleks, er ejendommen ikke specielt vindeksponeret. De omfattende stormfaldsarealer fra 2005-stormen viser dog, at skoven med en granandel på mere end 50% er i risiko for stormfald.

Geologi og jordbund

Jordbundsdannelsen på ejendommen er fundet sted ved den seneste istid, Weichsel-istiden, som sluttede for omkring 15.000 år siden. Det er et såkaldt morænelandskab og er således en jordbund med en del variation. Den østligste del af ejendommen karakteriseret som "Morænelandskab med overvejende lerbund" mens den resterende hovedpart af ejendom er karakteriseret som "Morænelandskab med overvejende sandbund".

Efter sidste istid, er der en anden faktor der har haft stor indflydelse på jordbundens opbygning, nemlig vinden. Der har siden landskabet blev opdyrket, været perioder med voldsomme sandfygninger. Dette har været en stor del af årsagen til at det skovbevoksede areal på Djursland blev forøget med 8.000 ha i perioden 1870 til 1965. Tilplantningen skulle skabe læ og derved dæmpe sandflugten. På Sostrup ses klitbakkerne og de begravede humushorisonter som beviset på den omfattende sandfygning, som har fundet sted i området. Desuden er en del af skoven (omkring afdeling 4) navngivet "Klitterne", netop pga. de omfattende sandklitter, som har domineret området.

Der er repræsenteret 4 jordbundstyper, nemlig ler, sand, grus og gytje/tørv. Sand er den mest repræsenterede jordbundstype, mens tørv/gytje kun i ringe omfang findes på arealet. Områderne med ler er ifølge jordartskortet hovedsageligt beliggende i den østlige del af ejendommen samt i tre mindre sammenhængende områder omkring den gamle bane og Hemmed.


 

Sidst opdateret: 10.03.2015 - 12:45

 

FORSIDE GENERELT OM SKOVEN SKOVENS HISTORIE VÆKSTBETINGELSER OM SLOTTET SOSTRUP SKOLESKOV
 
Se flere produktioner fra 1HG.dk
Sostrup Skovdistrikt II
c/o Advokat Henning Lyngsbo
Aaboulevarden 3, 1. sal
8000 Aarhus C
Tel. 86 13 88 33
Fax 86 19 40 10

www.sostrup-skovdistrikt2.dk

Tak, fordi du printede denne side.
Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at henvende dig.